City Sounds

Vi skaber unikke lydoplevelser

Vores projekter

unikke lydoplevelser

Vidste du, at man kan ved hjælp af teknologi kan genskabe et tredimensionelt rum virtuelt?
Vi har udviklet en mobil applikation, hvor vi kan producere virtuelle lydoplevelser i 3 dimensioner. Det vil sige, at du eksempelvis med din mobiltelefon alene kan bevæge dig rundt i en 3-dimensionel virtuel verden, hvor lyden ikke bare kommer fra højre og venstre, men også forfra og bagfra, oppe fra og nede fra. Det er svært at forestille sig, før man har prøvet det.

Vores projekter

Idéen bag City Sounds

City Sounds er et projekt, der ved hjælp af mobile enheder – som mobiltelefoner – skaber unikke lydoplevelser. Vi har udviklet en app og er nu i gang med at skabe en mængde indhold til den, som vi håber, du også vil synes er spændende.

Jeg har altid været fascineret af, hvordan musikken i særdeleshed men også lyde i det hele taget indvirker på vores sindsstemning. Så da jeg fandt ud af, at der er folk, der arbejder med at genskabe lydoplevelser i 3 dimensioner, så var jeg hooked og måtte høre mere. Og det er ikke løgn. Det er mange års forskning, der nu er ved at bære frugt. Måden vi opfatter lyd på er ikke et nyt forskningsområde, men først i nyere tid er det blevet muligt at genskabe det tre-dimensionelle rum i den virtuelle verden. Begreber som 3D-lyd og binaurale optagelser er heller ikke nye i forskningsverdenen, men forskningen og teknologien har nu nået et punkt, hvor også “almindelige” mennesker kan få glæde af denne viden og 3D lydoplevelserne.

Kunstneriske oplevelser, kultur og historie

Målet med City Sounds er at skabe oplevelser baseret på lyd. Det kan være alt lige fra de kunstneriske oplevelser til information om vores historie og kultur. Selvom vi hedder “City Sounds”, så er vores projekter ikke begrænsede til byens rum. Men alle vores nuværende og fremtidige projekter vil have det til fælles, at de knytter sig til geografisk udvalgte steder. Vores app fungerer blandt andet ved hjælp af GPS. Læs mere om det nedenfor.

Peter Holten

INITIATIVTAGER OG PROJEKTLEDER

Peter er leder af De Kreatives Kontor, der er en socialøkonomisk – not for profit organisation, der hjælper kunstnere og kreative med deres projekter. Han er herudover projektleder i CKI – Center for Kunst & Interkultur.

ÅLBORG UNIVIERSITET

Videnspartner

Ålborg Universitet har igennem mange år forsket i lyd- og medieteknologi. De er førende på verdensplan inden for 3D-lyd og binaruale optagelser.

Mads Kristian Mikkelsen

Videnspartner

Mads Kristian Mikkelsen er Byhistoriker og historiefortæller.
Siden 2014 har Mads arbejdet med formidling af dansk historie ved at arrangere byvandringer, foredrag og events, primært i København.
Se mere: http://vandrehistorien.dk/

City Sounds Projekter

Det Kongelige Biblioteks Have

Det Kongelige Biblioteks Have er et smukt og fredfyldt sted placeret centralt på Slotsholmen i København. Den ligger mellem Christiansborg Slot og Det Kongelige Bilbliotek. Man skal vide at den er der for at opleve den. Vi har lavet vores pilotprojekt i disse smukke omgivelser, hvor du både kan få en musikalsk oplevelse og høre mere om havens historie og kulturelle mindesmærker.

Fra krigshavn til kulturelt åndehul

Få steder i København emmer af så meget kultur og historie som denne have. Vi har valgt at fortælle historier om haven og dens kendemærker – fra Christian IV anlagde sin krigshavn til den fredfyldte have den er i dag. Som kronen på værket har komponisten og musikeren Pernille Bévort komponeret et stykke musik specielt til haven. Stykket har fået titlen “Forundringsfryd” og kan høres i haven, hvor du kan interagere med kompositionen ved at bevæge dig rundt mellem instrumenterne. Du kan høre kompositionen i sin helhed længere nede på denne side.

Projektet er realiseret takket være:

kk_kultur_og_fritid_blaatuborgfondet-logotype-white-rgb

Download App

I H. C. Andersens fodspor

I samarbejde med Mads Kristian Mikkelsen fra www.vandrehistorien.dk, så arbejder vi på en tur gennem det gamle København med fokus på H. C. Andersens unge år.

Foråret 2019

Vi regner med, at turen bliver offentligt tilgængelig i løbet af 2019.

PROJEKTET ER REALISERET TAKKET VÆRE:

Axel Muusfeldts Fond

Download App

Du er velkommen til at kontakte os